Information går ind i gratisaviskrigen

MediaWatch

Onsdag blander Dagbladet Information sig i den ophedede aviskrig, når de præsenterer en ny eftermiddagsavis. Gratisavisen kommer til at hedde '15:15' og vil være til rådighed på dagbladets hjemmeside hver dag klokken - ja, 15:15. "Vi synes ærlig talt ikke de hidtidige løsninger fra de store bladhuse ligner noget vores publikum overhovedet interesserer sig for," siger Informations ansvarshavende redaktør Palle Weis i en pressemeddelelse. Derfor besluttede Information sig for at komme med et lidt andet bud på, hvad det er læserne har brug for om eftermiddagen. "Avisen vil indeholde nogle centrale historier fra Informations-universet, et dagligt markant synspunkt, en hurtig nyhedsopdatering og en smule underholdning. Det skulle være nok til at dække den korte tid, de fleste vil afsætte på den tid af dagen," siger Palle Weis. Om Informations valg af internettet som distribution af gratisavisen siger han, at 'bladre-bunker, som vi hidtil har set, i al fald ikke synes at være løsningen'. Avisens omfang vil de fleste dage svare til 6-8 A4 ark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også