MTV rykker prisuddeling til København

MediaWatch

Den 2. november bliver København indtaget af et kæmpe mediecirkus, når MTV Europe Music Awards løber at stablen. Informationschef for MTV Networks Norden oplyser ifølge Politiken, at begivenheden kommer til at foregå på Rådhuspladsen og i Bella Centret i København. Og det vil formentlig betyde, at Rådhuspladsen bliver afspærret i perioden 25. oktober til 7. november, så musikkanalen kan få tid til at forberede og efterfølgende afvikle det storstilede show. MTV offentliggør onsdag nærmere detaljer for, hvad der skal ske ved prisuddelingen. Det er dog endnu ikke fastlagt, hvem der skal være vært, eller hvilke bands der vil spille ved prisuddelingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også