TV 2 vil øge omsætningen med 25 procent

MediaWatch

TV 2 forventer, at stationens omsætning i 2007 vil vokse med hele 25 pct. Det er TV 2s radiosatsning og nyhedskanal, der øger væksten. TV 2s økonomidirektør Anders Kronberg siger til Børsen, at det ikke er urealistisk at nå en omsætning på 2,5 mia. kr. i 2007, da den nye nyhedskanal forventes at omsætte for 160 mio. kr. I år viser væksten på 14,1 procent i de første seks måneder, at omsætningen lander på omkring 2 mia. kr. Især vinter-OL, VM i fodbold og tv-serien Anna Pihl har lokket flere seere til TV 2 Alligevel er stationens halvårsregnskab, der blev fremlagt torsdag, ikke prangende. TV 2s driftsomkostninger er steget markant, det samme er dog reklameindtægterne, så resultatet før skat viser en vækst på 7,3 pct. Efter skat er overskuddet endda faldet en smule i forhold til samme periode i fjor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også