DR udsætter program-premiere

MediaWatch

DR1 er blevet tvunget til at rykke premieren på programmet 'Førstevælger' en uge på grund af tekniske problemer. Programmet skulle være løbet over skærmen første gang fredag 8. september kl. 20, men nu er premiereaftenen rykket til 15. september. ''Førstevælger er et program, der er forholdsvis omfattende produktionsmæssigt - bl.a. har vi et virtuelt studie, som finalen i hvert program foregår i. Vi har desværre oplevet nogle små produktionstekniske vanskeligheder, som har forsinket os en uges tid," siger Søren Therkelsen, programredaktør på DR1. I 'Førstevælger' styrer to holdkaptajner - drenge eller piger i alderen 10-13 år - med hvert sit hold gennem en række konkurrencer på styrke, intelligens og hurtighed. Holdkaptajnerne har frie hænder til at håndplukke deres helt eget team til hver konkurrence. De kan både vælge deres holdmedlemmer blandt publikum og blandt de forskellige kendisser, der medvirker. Den tidligere P3-ankermand Peter Palshøj er vært.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også