Gratisaviser mangler annoncer

MediaWatch

Landets to nye gratisaviser 24timer og Dato har haft svært ved at tiltrække annoncører, der vil betale fuld pris. Ifølge Berlingske Tidende er situationen værst for Berlingske-avisen Dato, der i flere dage har været stort set renset for reklamer. JP/Politikens 24timer klarer sig noget bedre, men det skyldes bl.a., at avisen har fået andel i større annoncepakker, hvor flere medier indgår. Og pakkerne er solgt "et pænt stykke" under normal pris. Annoncechef i Det Berlingske Officin Søren Hyldgaard erkender, at Dato ikke er kommet så flot fra start, fordi den meget pludselige lancering har gjort, at organisationen ikke er på plads. Hyldgaard bedyrer samtidig, at Berlingske ikke har planer om at dumpe annoncepriserne. 24timers direktør Torsten Bjerre Rasmussen melder til gengæld, at alt går "fuldstændigt efter planen" på annoncefronten. Folkene bag både 24timer og Dato medgiver dog, at distributionen af aviserne halter, og at man derfor har problemer med at nå ud til de 500.000 husstande, man har stillet i udsigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også