Plummer ser frem til konkurrence

MediaWatch

DR's generaldirektør Kenneth Plummer er glad for, at TV 2 vandt auktionen på den femte landsdækkende radiokanal. ”TV 2 er en værdig konkurrent, som har kræfter til at operere på alle platforme. Efter 18 år med konkurrence på tv, ser vi frem til også at konkurrere med TV 2 på radio,” udtaler Plummer onsdag aften. Også DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, byder den nye radiokanal velkommen. ”Det er godt for lytterne, at der nu langt om længe igen kommer lyd på den femte radiofrekvens, fordi det giver mere at vælge imellem. Det er også godt for DR, fordi vi får flere kanaler at spejle os i og udvikle os med. Og endelig er det godt for de øvrige radiokanaler, fordi den femte kanal vil bringe vækst og dynamik til hele radiobranchen,” siger han. Leif Lønsmann konstaterer, at radiolytningen nu vil fordele sig på flere kilder, og at DRs markedsandel derfor vil falde. "Det, der betyder mest for os, er, at der ikke er store grupper af befolkningen, som helt står af DR og dermed går glip af et ikke-kommercielt alternativ til reklameradioerne. DR skal ikke være størst for enhver pris, men vi skal altid være bredest," siger han. TV afløser Sky Radio, der lukkede i 2005. Inden sin lukning opnåede Sky at have flere end en million lyttere om ugen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også