Medieforliget skærper betingelserne for radiokanal

MediaWatch

De fem medieselskaber, der skal byde på radio onsdag aften, skal indregne, at konkurrencesituationen skærpes yderligere efter medieforliget. Det netop indgåede medieforlig skærper konkurrencen på radioområdet, men slipper samtidig flere udfoldelsesmuligheder løs for medievirksomhederne. Forliget bebuder flere FM-sendemuligheder med fuld opbakning til den igangværende replanlægning af FM-båndet, der formentlig er færdig i begyndelsen af 2007. Desuden sender forliget flere DAB radioer i luften, og alle aktører inviteres med. Radiodelen af medieforliget kan både DR og de kommercielle radioer være tilfredse med, har ekspert i danske radioforhold og lektor ved Århus Universitet Per Jauert tidligere vurderet overfor Mediawatch. Han er i tvivl om, de kommercielle aktører vil have de DAB muligheder, der udbydes i 2007, eller de vil holde sig til FM muligheder, der formentlig udbydes næste år. Det afgøres ved årsskiftet. Det kan være svært at se deres incitament til at byde ind på DAB sendemuligheder, der i dag kun er til stede i 8-10 procent af husstandene, mener Per Jauert. Han forestiller sig, at man muligvis kunne lave en engelsk model, hvor en DAB-tilladelse kan erhverves ledsaget af en FM-tilladelse. Den model har skabt fremdrift for DAB i England, men spørgsmålet er, om den fungerer i et lille marked, som det danske, med tilsvarende reklameøkonomi. Det nye medieforlig sætter gang i udbygningen af DAB, hvor der vil være mange sendemuligheder, men indtil videre lav penetration. DR skal aflevere en tredjedel af sine DAB sendepladser, og alle DRs landsdækkende DAB-kanaler samles i blok 1 pr. 1. januar 2007. Radio 100FM samt den eller de kommende tilladelseshavere til den femte FM-radiokanal sender i blok 2. De øvrige 3-4 landsdækkende sendemuligheder i blok 2 udbydes på auktion - uden programmæssige krav - snarest muligt. Planen er, at programvirksomheden kan påbegyndes pr. 1. januar 2007. I blok 3 tildeles DR én sendemulighed i hvert af de regionale områder til regional radio; de øvrige sendemuligheder udbydes på auktion til kommercielle radiostationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også