Århus Stiftstidende deles ud i København

MediaWatch

Århus Stiftstidende melder sig nu ind i aviskrigen og vil i forbindelse med relanceringen af avisen dele gratis eksemplarer ud i København. Torsdag morgen mellem 7.00 og 10.00 uddeler et hold bude Århus Stiftstidende gratis forskellige steder i København, bl.a. ved Hovedbanegården og Nørreport Station. Det sker som led i en større relancering af det århusianske dagblad, der af mange er blevet betragtet som det potentielt første offer i aviskrigen. "Vi forsøger med jysk humor at kommentere alt den virak, der er omkring gratisaviser, der deles ud på hvert gadehjørne. Samtidig vil vi gerne vise, at Århus Stiftstidende med sin relancering løfter den journalistiske overligger," siger ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Per Westergård til Mediawatch. Relanceringen, der finder sted onsdag, vil ifølge chefredaktøren løfte Århus Stiftstidende fra at være "en indadvendt lokalavis til at blive en avis, der påvirker den nationale dagsorden." "Århus er Danmarks næststørste by. Meget af det, der foregår i denne uge, har principielt interesse langt ud over Århus' rækker, og det vil nu med vores relancerede avis i langt højere grad have øje for. Man vil derfor komme til at se, at Århus Stiftstidende i langt højere grad end tidligere vil blive citeret i andre medier," siger Per Westergaard. I forbindelse med relanceringen vil Århus Stiftstidende udkomme i 72.000 eksemplarer mod i dag 42.000. De 30.000 ekstra aviser vil blive uddelt gratis i forbindelse med Århus Festuge og udsendes som billige prøveabonnementer. Der vil i alt blive uddelt 800 eksemplarer af Århus Stiftstidende i København af otte bude i gule jakker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også