Hård porno i svensk tv-avis

MediaWatch

Sverige er rystet, efter en tv-skærm bag en intetanende nyhedsvært i Sveriges Television (SVT) viste hård tjekkisk porno. Det var under kanalen SVT 24's midnatsudsendelse natten til søndag, at seerne kunne følge med i en tjekkisk pornofilm på en af de skærme bag værten, der viser internationale kanaler. Samtidig med de saftige scener blev svenskerne orienteret om de seneste nyheder i forbindelse med valget til Sveriges parlament i september. Det varede fire minutter, inden der blev skiftet kanal til noget mere sobert, skriver Aftonbladet. Chefen for nyhedsudsendelsen Rapport siger, at produceren stormede ind i kontrolrummet og bad dem skifte væk fra pornokanalen. I stedet skal der vises nyhedskanaler som CNN, siger Per Yng. Overfor Aftonbladet afviser han, at der skulle være tale om en practical joke, men alligevel siger han, at han vil undersøge, om der er nogen, der har skiftet kanal med vilje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også