Dagbrúns meddelelse til fondsbørsen kunne læses på flere måder, og man var selv ude om, at især konkurrentene fortolkede budskabet negativt. Forlydender om, at finansieringen af Nyhedsavisen ikke er på plads, var lidt af en bombe torsdag. Dagsbrún meddelte, at en nyetableret fond skal overtage ejerskabet af Nyhedsavisen. Dagsbrún selv lægger beskedne 50 millioner kr. i fonden og bliver minoritetsaktionær, mens andre aktionærer hentes ind udefra. Selv om det i meddelelsen understreges, at initiativet handler om at adskille Dagsbrúns investeringer og operationelle aktiviteter samt sikre et stærkt grundlag for Nyhedsavisen, så blev meddelelsen meget hurtigt tolket således, at Dagsbrún ikke mere selv tror på projektet. De konkurrerende medier og flere medieforskere vurderede, at Nyhedsavisen er på vej mod lukning, før den overhovedet er kommet i luften. Senere på dagen meddelte direktøren for Dagsbrún, Gunnar Smári Egilsson, at investorer står klar med 350 millioner kroner. Berlingske Tidende har talt med Paul Krüger Andersen, der professor i erhvervsret fra Handelshøjskolen i Århus. Han siger, at fondsbørsmeddelelsen fra dagsbrún er åben, og at det er uklart, om investorerne er nogle, Dagsbrún gerne vil have fat i, eller finansieringen er fuldstændig på plads. Der mangler klarhed over, hvad planerne går ud på, og hvor langt man er. Det kan både fortolkes således, at islændingene er ved at opgive projektet, hvis de ikke får investorer med på vognen, eller at de har det hele på plads, vurderer, siger Paul Krüger Andersen, og afviser ikke, at mediernes negative udlægninger ender med at være korrekte. Berlingske Tidende mener, at ejerne af Nyhedsavisen stadig skylder en forklaring på, hvordan fonden er sammensat ejermæssigt, og hvor de 350 mio. kr. kommer fra.