Ekspert: Nyhedsavisen er død

MediaWatch

Professor ved Medievidenskab på Århus Universitet Frands Mortensen tror ikke, Nyhedsavisen nogensinde kommer på gaden. Dødsdommen kommer efter, at Nyhedsavisens islandske ejer Dagsbrun har meddelt, at man vil have et investeringsselskab til at overtage ejerskabet af Nyhedsavisen. Dagsbrun selv vil kun bidrage med 50 mio. kr. til puljen. Men Frands Mortensen betegner det som "usandsynligt", at man kan finde investorer, der vil skyde penge i avisen: "Det er alt for risikabelt. Det er et dødt projekt. Jeg tror aldrig, den udkommer," siger Frands Mortensen til Mediawatch. Medieprofessor forudser samtidig, at de konkurrerende gratisaviser fra JP/Politiken og Berlingske vil blive lukket, hvis Nyhedsavisen trækker stikket ud. For ingen af bladhusene har handlet af lyst, påpeger Frands Mortensen. "De har gjort det, fordi de ikke turde lade være. Det peger jo også i retning af, at det er et meget risikabelt projekt. Hvis jeg har ret i, at Nyhedsavisen lukker, så vil jeg gætte på, de andre aviser også er væk til jul," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også