Metro Finland solgt til mediehus

MediaWatch

Metro International meddeler fredag, at koncernen har solgt sin gratisavis i Finland til landets største mediehus. Avisen bliver solgt til mediehuset Sanoma og salget ventes afsluttet til september, skriver Metro International i en pressemeddelelse. Metro Finland bliver distribueret i 18 byer i det sydlige Finland med størstedelen af læserne i og omkring Helsinki. I overenstemmelse med en franchise-aftale med Metro International fortsætter Sanoma med at udgive Metro ved siden af husets egen gratisavis Uutislehti 100. Metro Finland skal fortsat være en del af Metro Internationals europæiske annonce-pakke. Salget vil påvirke Metro Internationals forventninger til resultatet for 2006. Metro Finland har 39 medarbejdere og havde sidste år et nettosalg på knap 43 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også