Kvinde skal lede TV 2s marketingstrategi

MediaWatch

TV 2 har ansat Hanne Kierstein Morsing som ny marketingdirektør. Hun kommer fra et job som markedsføringschef hos DSB. Med ansættelsen af Hanne Kierstein Morsing, som tiltræder senest primo oktober, får TV 2-koncernen for første gang en person med ansvar for koncernens samlede marketingaktiviteter over for seere, annoncører og distributører, oplyser TV 2. Hun bliver chef for den kommende marketingafdeling på TV 2, hvor alle aktiviteter samles og refererer til TV 2s koncerndirektør med ansvar for salg og marketing, Flemming Rasmussen. "Hanne Kierstein Morsing skal stå i spidsen for TV 2s samlede marketingstrategi, og hun skal samtidig føre TV 2 ind i næste generation af markedsføring i et komplekst teknologisk univers med mange platforme og digitalisering af alle medier. Vi er meget glade for, at Hanne Kierstein Morsing, som har omfattende erfaring inden for både marketing, ledelse og medier, har sagt ja til den udfordrende opgave hos TV 2," siger Flemming Rasmussen. Hanne Kierstein Morsing har siden 2004 været markedsføringschef hos DSB. I årene 1998-2004 var hun marketingchef og markedsdirektør på B.T. Hun har også erfaring fra Berlingske Tidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også