Radioeksperter og DR er på mange punkter helt uenige om, hvorvidt DAB er fremtiden for digital radio. Er DAB en langtidsholdbar platform eller et overgangsfænomen? Det interesserer store dele af den private mediesektor, for liberaliseringen af DAB-området er et af de mere håndgribelige resultater af medieforliget. De private aktører får snart mulighed for at byde på et stort antal DAB-kanaler. Seneste diskussion vedrører forskellige opfattelser af DAB under kritiske vejrforhold. Radiolyttere har oplevet forstyrrelser i den varme sommer, og i nogle tilfælde er DAB-kanalerne forsvundet. Ifølge brancheorganisationen DAB Danmark, der drives af DR, er der tale om et naturligt fænomen, som kendes fra FM-radio og ikke kan undgås. Radioeksperten Stig Hartvig Nielsen, der sidder i DR's bestyrelse, er fortørnet over den forklaring. Han peger på, at der er stor forskel på FM og DAB. Afgørende er det, at der på FM normalt kun vil være tale om forstyrrelser ("fuglekvidder"), men man kan stadig følge udsendelserne fra de kraftige DR-sendere. Mens der på DAB kan være tale om, at signalet i ekstreme vejrsituationer helt forsvinder. Han mener, at i en krisesituation vil det være smart, at DR har mulighed for også at sende varslingsmæssige ud til alle danskere, selv om der er højtryk. Ifølge DAB Danmark kan der ikke gøres noget ved vejrproblemet. Det kan der, mener Stig Hartvig Nielsen, men på FM. I Holland har man efter en frekvensreplanlægning på FM-båndet sikret, at den enkelte lytter modtager FM-signaler med langt højere styrke end før replanlægningen, og dermed er der mindre risici for forstyrrelser ved højtryk. DR Radios udviklingschef Ole Mølgaard fastslår, at DAB er den logiske distributionsform for digital radio, men andre former vil supplere. Som eksempel nicheradio via streaming, både på computer og mobilt trådløst. Udviklingschefens fortolkning af markedsudsigterne vækker ikke begejstring hos anden brancheaktør og iagttager Jan Holm, der er producer hos Radionet. Han mener, at fremtiden er internetbaseret radio, og at DAB er et politisk – og DR - bestemt system, der med djævlens vold og magt skal gøres til en succes, uanset hvad det koster. "Mange har allerede modtagere til netradio derhjemme i form af en computer eller en media PC. Markedet for selvstændige stream radiomodtagere er eksploderet, og der kommer løbende nye modeller på markedet," siger han til MediaWatch. Ole Mølgaard fremfører, at mange platforme vil gøre sig gældende til distribution af radiostationer eller andre audio brands, men at DAB er det overlegne valg. "Nej, trafikken og distributionen bliver IP / internet baseret; der kommer mange formater - men kun én platform," svarer Jan Holm. Modsat internetradio er der i dag mere end 150 forskellige DAB-modtagere på markedet til priser, der er konkurrencedygtige med FM, mens de første stand alone netradioer stadig er på forsøgsstadiet og meget dyre, siger DR. "Stand alone netradioer er ikke på forsøgsstadiet. Der er op mod 50 modtagere plus tusindvis af enheder, hvor radio ikke er det primære," lyder responsen. Et afgørende punkt, når det gælder radio, er mobil modtagelse. Ole Mølgaard oplyser, at det varer længe, før netradio kan konkurrere. Jan Holm siger til MediaWatch, at det i dag muligt at modtage en 128kbps radiostream via EDGE nettet fra f.eks. Telia. Han påpeger, at efter seks år er det kun muligt at vælge mellem to mærker, hvis man vil købe en DAB bilradio.