TV 2 ansætter erfarne pressechefer

MediaWatch

TV 2s nyhedskanal, der går i luften den 1. december 2006, har ansat Slagelses pressechef Henrik Madsen som nyhedsredaktører. Også pressechef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ulla Østergaard, hentes ind til et job som nyhedsredaktør for TV 2 nyhedskanal, oplyser TV 2. Ulla Østergaard har tidligere været ansat på Jyllands-Posten, hvor hun var leder af avisens politiske redaktion og tiltræder sin stilling som nyhedsredaktør den 15. august. Henrik Madsen tiltræder sin nye stilling den 1. september. Madsen har tidligere været reporter for TV 2 Sporten og også leveret indslag til TV 2 Nyhederne. Han har i mange år haft sit eget firma, hvor han har lavet dokumentarprogrammer, bøger og kommunikationsrådgivning. TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, siger i en kommentar, at han er glad for at kunne præsentere "to så stærke personligheder, der vil sætte afgørende fingeraftryk på den kommende nyhedskanal". "Det er to meget erfarne journalister, der begge kender til TV 2, til tv-produktion og har bred erfaring fra branchen," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også