Politisk journalistik i Europa under lup

MediaWatch

Et forskningsprojekt på Syddansk Universitet skal kortlægge, hvordan kulturelle forskelle påvirker mediernes politiske dækning. Forskningsrådet for Samfund og Erhverv har bevilliget fire millioner kroner til projektet, der gør det muligt for Syddansk Universitet at aflønne to forskerstuderende samt tilknytte to professorer. Projektet omfatter bl.a. en stor spørgeskemaundersøgelse i Spanien, Tyskland, England og Danmark, indholdsanalyser af udvalgte dagsblades politiske dækning og en undersøgelse af læsernes måde at fortolke politiske budskaber på. I hvert land vil 200 journalister blive bedt om at svare på en lang række spørgsmål, det samme vil redaktører og redaktionssekretærer og avislæsere. "Det er til dato det mest omfattende projekt indenfor journalistisk forskning i Danmark, men også i europæisk sammenhæng er det et projekt, der vil skabe opmærksomhed, " siger projektets ene koordinator, professor Erik Albæk fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han siger, at projektet vil undersøge en af de mest hårdnakkede myter i europæisk journalistik, nemlig at måden at drive politisk journalistik på afspejler kulturen, og at der findes tre måder at bedrive journalistik på: Den angelsaksiske, den nordeuropæiske og endelige den måde, men griber det an på i landene omkring Middelhavet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også