Tillidsfolk: Berlingske er svækket

MediaWatch

Salget af Orkla til Mecom kan kun betyde nedskæringer, siger medarbejdernes medlem af Orklas bestyrelse, Kjetil Haanes. Til Berlingske Tidende siger han, at Orkla i praksis har solgt Orkla Media til et selskab uden penge, og det betyder, at Mecom får meget svært ved at satse på nye medier og digitalt. Pengene skal i første omgang hentes ved at skære i antallet af ansatte og igennem redaktionelle ændringer, siger han. Det eneste positive er, ifølge Haanes, at Mecom Group kun er seks ansatte, mens Orkla Media med mere end 7000 ansatte forhåbentlig får noget at skulle have sagt. Berlingske Tidendes tillidsmand Jesper Termansen ser heller ikke med optimisme på det nye ejerskab. Han siger, at løsningen med Mecom er et udtryk for desperation i Orklas Ledelse, som var tvunget til at gennemføre salget for ikke at ende i intern splid. Dansk Journalistforbund afventer hvad Mecom har tænkt sig med Berlingske Tidende. Men næstformand Fred Jacobsen siger, at forbundet har betænkeligheder ved at kapitalfonde køber publicistiske virksomheder, fordi bundlinjen kan blive vigtigere end det redaktionelle indhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også