Amerikansk angreb på online-spil

MediaWatch

De amerikanske myndigheder har anholdt chefen for et stort online-spillefirma og truer med at slå hårdt ned på hele branchen. Topchefen for bookmaker-selskabet BetOnSports, David Carruthers blev anholdt i weekenden i Texas, da han var ved at skifte til et fly mod Costa Rica, hvor selskabet formelt hører hjemme. BetsOnSports er nu suspenderet fra børsen i London, hvor aktierne i andre store online-casinoer som PartyGaming og 888 oplever store fald. Aktionen mod BetsOnSport er nemlig kun begyndelsen på en aktion, der skal stoppe de mange milliarder dollar, der strømmer fra USA via nettet til spillefirmaer, der har adresse uden for staterne, skriver Financial Times. En stor del af online-spilleriet er forbudt ifølge amerikansk lov, og i sidste uge vedtog Repræsentanternes Hus en yderligere stramning, der gør det strafbart for amerikanske banker at overføre penge til online-casinoer i udlandet. USA står totalt set for omkring halvdelen af online-spilleselskabernes indtægter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også