Andrea Rudolph boykotter Se og Hør og Aller

MediaWatch

Tv-værtinden Andrea Elisabeth Rudolph boykotter Se og Hør efter ugebladet har bragt topløse billeder af hende, mens hun er højgravid. Til dagbladet B.T. siger Andrea Rudolph, at hun føler sig udstillet og magtesløs. Derfor har hun via sin advokat sendt et sagsanlæg til Se og Hør. Udover at boykotte Se og Hør vil tv-værtinden også droppe alle andre blade under Aller-koncernen. Forrig uge bragte Se og Hør paparazzibilleder af en topløs Andrea Rudolph, der var ude at bade ved sit sommerhus i Nordsjælland. Hun vidste intet om billederne, før de var på forsiden af bladet. Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup tager sagsanlægget med sindsro. Han mener, at Se og Hør har ret til at bringe billeder, der er taget i offentligt rum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også