Nyhedsavisens journalister får overenskomst

MediaWatch

Dansk Journalistforbund (DJ) og 365 Media Scandinavia har indgået en overenskomst for Nyhedsavisens journalister. Torsdag lagde journalistforbundet og virksomheden bag den nye husstandsomdelte gratisavis sidste hånd på en aftale, der gælder frem til 2009. Parterne har aftalt en grundløn for alle journalistisk ansatte på 25.500 kroner, hvilket er på niveau med den konkurrerende gratisavis fra JP/Politikens Hus. 365 Media Scandinavia accepterede desuden DJ's krav om, at der i overenskomsten skal være forpligtende bestemmelser for freelancere, ligesom man har lavet en aftale for vikarer og praktikanter, der er lig eksisterende aftaler på dagbladsområder. Fred Jacobsen, næstformand i DJ siger, at aftalen er sammenlignelig med det øvrige dagbladsmarked. Han roser desuden 365 Media for at erkende, at freelancere skal være en del af overenskomsten. Hovedbestyrelsen i DJ ventes at godkende aftalen i næste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også