24timer indtager Aalborg

MediaWatch

Med målsætningen om at blive den største Aalborg-avis etablerer gratisavisen 24timer en lokalredaktion i det nordjyske. Chefredaktør for 24timer Poul Madsen siger til DR Nord, at lokalavisen vil have fokus på Stor-Aalborg, men samtidig vil fortælle om resten af Danmark og Verden. Avisen vil i første omgang blive husstandsomdelt i Storaalborg, men målet er ifølge Poul Madsen, at flere nordjyske byer skal følge trop. Nordjyske Stiftstidende kan blive ramt af gratisavisens indtog, men man er klar til at tage kampen op. Chefredaktør for Nordjyske Medier, der udgiver Nordjyske Stiftstidende, Per Lyngby er klar over faren for, at de kan miste abonnenter, og fortæller, at de er klar med nye tiltag til efteråret. Den anden kommende gratisavis Nyhedsavisen meddelte i sidste uge, at trykkerierne - heriblandt Nordjyske Medier - var på plads, men det er endnu uvist, om Nyhedsavisen vil åbne en lokalredaktion i Aalborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også