Kræver miljøafgift på gratisaviser

MediaWatch

Enhedslisten stiller nu forslag om, at gratisaviser pålægges en miljøafgift, der skal dække bortskaffelsen af de mange ton ekstra affald. Danmark bliver dækket af avispapir, når to nye gratisaviser fra efteråret bliver omdelt til mange husstande. Det giver et øget pres i skraldespande og genbrugscontainere, som Enhedslisten vil have udgiverne til at betale for. "Vi har allerede set, hvordan uddelingen af gratisaviser har påført virksomheder og samfundet mere forurening og ekstra udgifter til bortskaffelse. Disse problemer vil blive kraftigt forøget, når aviserne bliver uddelt til borgerne på deres privatadresser. Hermed påtvinger udgiverne af gratisaviserne borgerne en øget affaldsmængde," udtaler Per Clausen, folketingsmedlem for Enhedslisten. Han har nu stillet spørgsmål til miljøministeren om, hvor stor miljøbelastningen fra de nye gratisaviser bliver, og om hun har tænkt sig at indføre en afgift.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også