SF: Muligt at sige nej til gratisaviser

MediaWatch

SFs Morten Homann vil bede transportministeren sørge for, at man kan komme til at sige nej tak til husstandsomdelte gratisaviser. Til efteråret dumper hele to gratisaviser - Nyhedsavisen og 24timer - ind ad brevsprækken i mange danske hjem. Og som det er nu, kan man ikke undslå sig aviserne. "Der er også rigtig mange, der helst vil være fri for de mange ekstra tons papir. Det kan man tilsyneladende ikke garantere med den nugældende lovgivning, og derfor vil jeg bede den ansvarlige minister, Flemming Hansen, sikre, at alle danskere får en reel valgmulighed for, om de ønsker gratisaviserne eller ej," udtaler Morten Homann, som er trafikordfører for SF. En undersøgelse fra Forbrugerrådet har vist, at ni ud af ti danskere ønsker, det skal være valgfrit, om man vil modtage gratisaviserne. "Med de nuværende regler, er det helt op til aviserne selv, om de vil respektere folks ønsker, og med den ophedede situation på markedet, er det indlysende, at forbrugerne vil blive tabere. Derfor skal det sikres med lovgivning," siger Morten Homann.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også