Kronborg advarer Århus Stiftstidende

MediaWatch

Tidligere økonomichef i Berlingske Officin og nu TV 2, Anders Kronborg, vurderer, at Århus Stiftstidende kan komme i farezonen. Århus Stiftstidende ligner med et minus på 66 mio. kr. et problem for den formodentlig kommende ejer af det Berlingske Officin, David Montgomery. Anders Kronborg vurderer over for Jyllands-Posten, at der skal ske drastiske ting med Stiften. Enten skal den forvandles til en profitabel forretning - eller den må lukkes. Argumentet om, at avisen er nødvendig for at stå godt over for Jyllands-Posten i Århus, holder ikke længere, mener han. Kronborg peger også på B.T. som et sted, hvor der må ske forandringer. Cheferne for både Århus Stiftstidende og B.T. afviser blankt, at der skulle være trusler. BTs chefredaktør Arne Ullum peger på, at han selv har haft møder med Montgomery, og at man kun har talt om avisens udvikling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også