DAB prioriteres først

MediaWatch

Kvaliteten er imponerende, men der er ingen forretningsmodeller eller konkrete planer for, hvornår man kan bruge håndholdt tv i Danmark. DR og foreningen DAB Danmark har netop gennemført en test af DMB, som er en distributionsmulighed for levering af håndholdt tv til bl.a. mobiltelefoner. DMB (Digital Multimedia Broadcast) sendes via det samme net, som benyttes til DAB-radio. DAB Danmarks formand Paul Samsøe oplyser, at DR ikke har valgt hvilken teknologi, håndholdt tv skal udsendes på. "Der er ingen færdige forretningsmodeller og ingen konkrete planer for, hvornår man kan bruge håndholdt tv i Danmark," siger han De udførte tests viste, at DMB-teknologien betyder, at man kan opnå et DR1-signal i displayet på mobiltelefonen i en kvalitet, der er så skarpt, at man kan læse underteksterne. Telefoner, der kan det, skulle dog flyves til landet fra Sydkorea, hvor man har overhalet Europa, når det kommer til anvendelsen af DMB teknologien til håndholdt tv. "Udviklingen går stærkt, og eksperterne nærmest bombarderer aktørerne med rapporter om fremtidens håndholdte tv-udbud, forretningsmodeller og alt muligt andet. Der kommer stort set en ny rapport om dagen - selvfølgelig fordi der er store omsætningssummer i spil for mobilaktørerne," siger Paul Samsøe. Hvornår håndholdt tv bliver tilgængeligt for danskerne, er der ingen, der tør spå om. "Det handler lige nu om at få DAB sendenettet gjort helt færdigt i Danmark i forlængelse af medieforliget og udvikle den del af det. Så kigger vi på DMB bagefter," siger Paul Samsøe. DAB Danmark spår på den baggrund, at der ikke sker noget før i 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også