Gebyrer fylder på telefonregning

MediaWatch

Inspireret af bankerne henter teleselskaberne en stadig større del af deres indtjening på gebyrer. En undersøgelse, som Netplan har lavet for Berlingske Tidende, viser, at den såkaldte opkaldsafgift nu fylder op til 30 pct. af telefonregningen. Debitel topper listen over gebyropkrævere. Her tegner opkaldsafgiften sig for 31,4 pct. af telefonregningen, mens TDC ligger i den lave ende med 22,9 pct. Billigst er det forholdsvis ukendte selskab ACN Premier med 22,1 pct. Forbrugerrådet mener, afgifterne gør telefonpriserne uigennemskuelige. Afdelingschef Villy Dyhr er særlig forundret over, at man visse steder skal betale gebyr for opkald, hvor man slet ikke kommer igennem til modtageren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også