Ingen aktuel rolle til tv på mobilen

MediaWatch

Tv direkte på mobiltelefonen er ikke en distributionsform, der vil spille en rolle i de nærmeste år. DR har ikke aktuelle planer om udrulning af et landsdækkende mobilt tv-net. Der er kort fortalt to årsager: Der er ikke plads på sendenettet, og der mangler nogle politiske beslutninger. Teknikken findes, men der er stadig en kamp på verdensplan om standarder. "Der er for øjeblikket to teknologier, som er ved at være modne - DVB-H og DMB. Men der kommer næppe signaler i luften det næste år," siger Paul Samsøe, underdirektør i DR-Distribition til Mobilsiden.dk. DRs distributionsafdeling er i færd med at afprøve de forskellige teknikker, samtidig med at der holdes øje med erfaringer fra blandt andet Korea og Tyskland. Således begynder DR til efteråret, sammen med DTU og Nokia, på forsøgsbasis at sende DVB-H fra en lokal sender ved Danmarks Tekniske Universitet. Den anden sendestandard, DMB (Digital Multimedia Broadcast), som blandt andet testes i Tyskland under VM i fodbold, udfører DR også forsøg med. I Korea har man sendt på DMB siden november 2005. DR har fået tildelt en midlertidig sendemulighed for at demonstrere fordele og ulemper ved DMB. DMB sendes via det samme net som benyttes til DAB-radio, men de DAB-mux'er, som Danmark råder over, skal bruges til radio. Til Mobilsiden.dk oplyser DR Distribution, at demoen ikke er et udtryk for at DMB er valgt frem for andre teknologier. Man ønsker blot at vise, det kan lade sig gøre. En sidste mulighed er udsendelser via 3G-mobilnettet. Dette er teleselskaberne i fuld gang med at gøre landsdækkende. Her er telebranchen dog mellemstop, da de skal indgå i en forretningsmodel med hensyn til priser, afregning osv. I regeringens medieudspil hedder det, at gatekeeperen for DTT-sendenettet på kommerciel basis skal afgøre, i hvilket omfang der skal sendes i HDTV-format og tv i DVB-H til mobile enheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også