TV 2: Ligeglade med TVA-planer

MediaWatch

DR er i færd med at gentænke sin nyhedsdækning på tv, og det er blandt andet TV 2s succes, der har givet DRs nyheder problemer. TV 2 lancerede sidste år en ny version af 22.00-udsendelsen og har løbende udviklingsprojekter i gang. Ifølge Michael Dyrby er det TV 2s filosofi at udvikle løbende, hvad enten det er nyheder morgen eller aften. Om DRs oprustningsplaner siger TV 2s nyhedschef Michael Dyrby til magasinet FOKUS: "Det er ikke nok at have en strategi, det vigtigste er at lave god tv-journalistik. Du kan ikke adskille form og indhold på tv, og det var dér, vi vandt i sin tid, fordi TV2-Nyhederne rent faktisk viste, at man både kan lave god form og udmærket journalistik. Det har DR sådan set bare kopieret fra os. Det er måske derfor, de laver ny strategi." TV 2s nyhedschef mener ikke, at TV Avisen kl. 18.30 er en dårlig udsendelse, men konstaterer blot, at DR mister seere, fordi TV 2 har lagt et velfungerende program, Go’aften Danmark, overfor. DRs planer om ny branding og offensive modtræk gør ikke nyhedschefen urolig. "Jeg anede det ikke, men jeg er sådan set også ret ligeglad. Branding gør det sgu ikke. Seerne er ret gode til at se, hvad der foregår. Det er bare glasur på en pille."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også