Ny redaktør til berlingske.dk

MediaWatch

I en nyoprettet stilling har Berlingske Tidende Nye Medier ansat 31-årige Christina Blaagaard som redaktør for Berlingske på nettet. Ansættelsen af Christina Blaagaard er et led i den satsning på digitale medier, som Berlingske Tidende satte i gang efter nytår. "Opmærksomheden på netaviserne har aldrig været større i branchen, og der ligger en spændende udfordring i - i samspil med resten af Berlingskes hus - at sikre berlingske.dk den sjæl og journalistiske kvalitet, der skal gøre den til vinderen i en skærpet kamp om læserne," siger Christina Blaagaard. Den 31-årig journalist kommer fra en stilling som redaktionschef for det uafhængige nyhedsbureau Newspaq og var i 2001 med til at starte Netavisen Infopaq. Hendes opgave på Berlingske bliver bl.a. at skærpe avisens profil på nettet. "I en nær fremtid med gratisaviser, nyhedskanaler og netsatsninger fra alle hjørner af mediebranchen, kommer brugerne ikke til at mangle nyheder. Opgaven er derfor at rendyrke berlingske.dks profil på nettets præmisser med ildhu, kvalitetssans og originalitet," siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør og redaktør for Nye Medier hos Berlingske Tidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også