Mange seere til finsk monsterrock

MediaWatch

Eurovisionens Melodi Grand Prix lørdag, hvor de finske monsterrockere vandt, blev det mest seete af slagsen siden 2002. Ifølge Gallups Tv-meter var der i gennemsnit 1.709.000 seere til den over tre timer lange musikdyst, der endte med den mildt sagt utraditionelle vinder i det finske Hard Rock band Lordi. Sidste år blev Grand Prix'et i gennemsnit set af 1.394.000 seere, mens der året før kun var 582.000 danskere der fulgte med. Men der var showet også uden dansk deltagelse. "Finalen blev formentlig mere set end sidste år, fordi Danmark på forhånd var sikret deltagelse i år. Men der er da ingen tvivl om, at finske Lordi også har sat ekstra fokus på finalen. Pressen har bragt masser af billeder, og der har været en ivrig diskussion om gruppen. Det har alt sammen haft betydning for seerinteressen," vurderer DRs tv-direktør, Lars Grarup. Det danske bidrag "Twist of Love" sunget af 17-årige Sidsel Ben Semmane kom ind på en 18. plads af 24 mulige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også