TV 2 får nyhedskanal

MediaWatch

TV 2 vil på et pressemøde senere fredag præsentere en helt ny tv-kanal. Ifølge Berlingskes oplysninger bliver det en nyhedskanal. Den nye kanal vil blive lanceret til efteråret og erstatte den sportskanal, som TV 2 oprindelig havde tænkt sig, men som TDC Kabel TV tidligere på ugen gav dødsstødet. Nyhedskanalen bliver den femte i TV 2 familien. TV 2 's nye nyhedskanal får en varm velkomst af DR. Generaldirektør Kenneth Plummer siger til Berlingskes netavis, at han bestemt håber, at satsningen vil lykkes for TV 2. Han understreger, at DR selv har været inde i overvejelser om en nyhedskanal, men at man vil koncentrere kræfterne om børne- og ungeprogrammer og programmer om dansk historie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår