Avis: Fyringer truer i TDC

MediaWatch

TDC drøfter ifølge Jyllands-Postens oplysninger i øjeblikket massefyringer i den danske afdeling. Rygterne kommer i forlængelse af meddelelsen om, at TDC Switzerland skærer 5,7 pct. af medarbejderstaben - og noget lignende kan være på trapperne i Danmark, siger kilder tæt på forløbet til avisen. Fyringsrunden, som TDC gør sig store anstrengelser for at hemmeligholde, kan blive af samme omfang som foråret 2003, da 1.650 stillinger pludselig forsvandt. TDCs koncernchef Henning Dyremose siger, at TDC hele tiden har meldt ud, at staben i Danmark skal beskæres med omkring 5 pct. næste år. Det beroliger dog ikke Socialdemokraternes teleordfører Magnus Heunicke, som overvejer at rejse sagen politisk. Magnus Heunicke kæder fyringerne sammen med en række kapitalfondes overtagelse af TDC. "Det har været en klar præmis for kapitalfondenes overtagelse, at de har sagt, at de vil overholde den såkaldte borgfredsaftale med de faglige organisationer. Hvis ejerne planlægger nye fyringsrunder inden for aftalens tidsramme, vil det være et klart brud, der vil give dem store problemer," udtaler Magnus Heunicke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også