Berlingskes chefredaktør sigtet

MediaWatch

Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde er blevet sigtet for at have viderebragt fortrolige oplysninger i FE-sagen. To af avisens journalister er allerede blevet tiltalt for at have viderebragt fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) omkring Iraks eventuelle masseødelæggelsesvåben. Niels Lunde oplyser til Berlingske Tidende, at han tirsdag blev afhørt af politiet omkring artiklerne fra 2004. Lunde fortalte politiet, at han kendte til artiklerne og blev sigtet, hvilket han udtrykker tilfredshed med. Han fortæller, at han har undret sig over ikke at være blevet sigtet i sagen, når to af bladets journalister er blevet tiltalt. "Som chefredaktør må jeg stå i samme situation og have samme ansvar som journalisterne," siger Lunde. Det er nu op til rigsadvokaten og vurderer, om der skal rejses tiltale mod Niels Lunde. Han risikerer fængsel op til to år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også