SBS glad for alternativ til kabel og satellit

MediaWatch

SBS TV A/S er generelt tilfredse med Brian Mikkelsens planer for medieudviklingen, især jordbaseret digital distribution af tv-kanaler. Direktør i SBS TV Henrik Ravn er positiv overfor forslaget om etableringen af det digitale sendenet, DTT. Når det drives af markedskræfter, som foreslået, kan det fungere som et alternativ til kabel- og satellitdistribution. "Det er godt, at man finder en ekstern udbyder af det digitale sendenet, som ikke er offentligt finansieret eller styret af de to offentligt ejede tv-stationer," siger Henrik Ravn. Hos SBS TV betragter man det også som et godt initiativ, at regeringen forsøger at afgrænse DRs aktiviteter, så DR mere koncentrerer sig om public serviceprogrammer. SBS er dog i tvivl om, hvor effektivt det vil fungere. Den planlagte værditest af DRs initiativer skal først fungere internt i DR og efterfølgende i samspil med Radio- og tv-nævnet. Ønsket fra SBS er, at DR skal begrænses i adgangen til kommerciel aktivitet for ikke at udøve konkurrenceforvridning over for de kommercielle stationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også