Brian Mikkelsen har god tid

MediaWatch

De første politiske uenigheder om mediefremtiden er kommet op til overfladen, men vi har god tid, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Medieforhandlingerne gik i gang allerede i går. "Jeg har det første møde med partierne i dag, (tirsdag) og jeg forventer, at forhandlingerne er afsluttet inden sommerferien. Hvis ikke må vi fortsætte i det nye folketingsår," sagde Brian Mikkelsen. DRs bestyrelse er et punkt i udspillet, hvor der skal forhandles. Regeringen foreslår, at DR's bestyrelse bliver udpeget af kulturminister Brian Mikkelsen, men det bryder hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti sig om. En professionel udpeget bestyrelse giver kulturministeren for meget magt og fjerner DR fra befolkningen, mener partiernes medieordførere. Medieordfører Morgens Jensen fra Socialdemokraterne mener, at DR’s bestyrelse skal afspejle Folketingets sammensætning, så der er bred politisk opbakning til DR. I dag udpeges medlemmerne i DR's bestyrelse efter indstilling af de største partier i Folketinget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også