Britisk mediemogul interesseret i Orkla

MediaWatch

Den britiske mediemogul David Montgomery er angiveligt blandt de tilbageværende bydere på Orkla Medier. Kilder i London Citys finansmiljø beretter ifølge Berlingske Tidende, at Montgomerys investeringsselskab Mecom er blandt de udvalgte selskaber, som Orkla har valgt til at gå videre i salgsprocessen. David Montgomery, der er tidligere chef på den engelske avis Mirror, vil i tilfælde af et Orkla-køb udvide sin i forvejen omfattende tilstedeværelse på det europæiske mediemarked. Mecom ejer blandt andet Berliner Zeitung, Hamburger Morgenpost og den hollandske avisgruppe LMG. Orkla Medier, som blandt andet ejer Det Berlingske Officin, vil ifølge bestyrelsen blive solgt samlet, hvilket har snævret antallet af interesserede købere ind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også