Gratisavis bliver døden for lokalmedier

MediaWatch

Den tidligere adm. direktør for Århus Stiftstidende mener, fem-seks lokale og regionale aviser vil dø, når Dagsbrún lancerer sin gratisavis i Danmark. Den islandske mediekoncern vil lave regionale udgaver af den husstandsomdelte avis, og den konkurrence vil flere ikke kunne klare, vurderer Erik Frodelund, som indtil for et år siden var adm. direktør og chefredaktør i Århus. Ud over sin forhenværende arbejdsplads peger Frodelund ifølge Børsen på Fyens Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende og JydskeVestkysten som medier, der vil blive hårdt ramt af gratisavisen, som endnu ikke har noget navn. Erik Frodelund mener, avisernes eneste modtræk er selv at blive gratis, hvis ikke opkomlingen skal løbe med alle annoncekronerne. Samtidig forudser mediemanden, at gratisavisen vil betyde en øget fokusering på de store byer i nyhedsbilledet, mens man i mindre kommuner må nøjes med ugeaviser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også