Plummer prioriterer licenssystemet

MediaWatch

DRs generaldirektør Kenneth Plummer vil have licenssystemet ændret, så alle husstande skal betale en fast medielicens. Berlingske Tidende skriver, at Plummers "hovedmål" i de forestående medieforhandlinger bliver at få afskaffet den gamle radio- tv-licens, som afhænger af, hvilket apparat man har opstillet. I stedet skal alle husstande betale en fast medielicens. Det vil give op mod 150 millioner kroner mere til DR. Plummers besked om, at en omlægning af licenssystemet har førsteprioritet, kommer få dage før, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremlægger sit medieudspil for de kommende fire år. Kenneth Plummer siger til avisen, at det er vigtigt, at der kommer et system, så alle husstande, der benytter sig af DRs tilbud på en eller anden elektronisk platform, betaler for det. Generaldirektøren vil have licenssystemet lavet om, så det tager højde for, at danskerne søger på flere forskellige platforme og ikke kun ser tv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også