TV 2 udpeger analyse- og mediechef

MediaWatch

Den nye analyse- og mediechef kommer til TV 2 fra en stilling som viceadministrerende direktør i mediebureauet mediaedge:cia. TV 2 får senest den 1. juni 2006 en ny koncernstilling, nemlig en stilling som analyse- og mediechef. Til denne post er udpeget den 34-årige Majbritt Krogh. Hun bliver også medlem af TV 2|DANMARKs ledergruppe, og hun ser mange muligheder for TV 2s fremtidige udvikling. "Hvis man skal arbejde i mediebranchen, er TV 2 det mest spændende sted at være. Med udsigten til nye aktiviterer og flere kanaler står TV 2 foran en række store og spændende udfordringer - og stationen er godt rustet til disse udfordringer," siger Majbritt Krogh. Hun har tidligere været på TV 2, kom siden til analyseinstituttet ACNielsen AIM og derfra til mediebureau, hvor hun har haft flere forskellige ansvarsområder. Stillingen som analyse- og mediechef omfatter ansvaret for alle TV 2-koncernens analyseaktiviteter, herunder såvel analyseafdelingen i København som seeranalysen på Kvægtorvet i Odense. Målet er en professionalisering og optimering af analyseområdet - til gavn for hele TV 2-koncernen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også