Stærkt stigende bredbåndsadgang

MediaWatch

Danmark er nummer fire blandt OECD-landene med 25 bredbåndsbrugere pr. 100 indbyggere. I 2001 var tallet kun på 4,4 brugere. Kun Island, Korea og Holland klarer sig bedre, viser nye tal fra OECD over antallet af bredbåndstilslutninger, skriver Jyllands-Posten. USA er nede på en 12. plads, fordi kun 16,8 ud af 100 indbyggere har bredbånd. Finland ligger på sjetteplads, Norge er nummer syv, og Sverige er nummer ni. Den største vækst er sket i Island, Finland, Norge, Holland og Australien. I Korea er antallet af DSL-abonnenter faldet med 3,3 procent. Forklaringen er formentlig, at landet er langt fremme med den næste generation af hurtige fiber-forbindelser, hvor væksten har været på 52,4 procent i det sidste år. Når det gælder fiber helt ind i hjemmet er Japan dog stadig førende med hele 4,6 millioner fiber-abonnenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også