Kendt reklamebureaudirektør forlader jobbet

MediaWatch

Den administrerende direktør i Republica Gruppen, Jens Thrane-Møller, forlader stillingen uden at have nyt job. Fusionen mellem bureauerne Umwelt, Magnetix og Republica er gået fint, men ledelses-sammensætningen kræver forandring. Jens Thrane-Møller siger til markedsføring.dk, at på det overordnede ledelsesplan har det ikke fungeret, som det skulle, og derfor er han blevet enig med sin bestyrelse om, at han trækker sig. Han forklarer beslutningen med, at det er tre forskellige ledelseskulturer, der er bragt sammen. Og selvom forretningsstrategien bag fusionen har været rigtig, er det ikke altid, at tre forskellige kulturer svinger. Bestyrelsesformand Paul Mollerup vil overtage Thrane-Møllers opgaver og bliver således arbejdende bestyrelsesformand. Selvom Jens Thrane-Møller formelt havde sidste arbejdsdag fredag, vil han fortsat være med på nogle projekter. Republica Gruppen består af Republica Umwelt, Republica Taktik, Magnetix, et norsk og svensk selskab samt en nordisk strategi-afdeling og tværgående funktioner inden for HR og økonomi. Og alle disse dele af gruppen fortsætter uændret med samme ledelse. Om der skal findes en afløser for Jens Thrane-Møller, er ikke besluttet endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også