Kommerciel radio i problemer

MediaWatch

De første måneder af 2006 har været en katastrofe for kommerciel radio, der oplever omsætningsnedgang på 25-30 pct. Flere mediabureauer vurderer overfor Berlingske Tidende, at rutscheturen fortsætter hele 2006. Adm. dir. hos Mediaedge:cia, Carsten Krogh, regner med at hele året ender mindst ti pct. lavere end 2005, som var et godt år for kommerciel radio. Derfor mener Krogh, at 2006 bliver på niveau med 2004, hvilket vil fastholde de kommercielle stationer i økonomiske problemer. Trods en vækst på 30 pct. i 2005 kunne radiostationer som 100FM, The Voice og Radio 2 ikke levere sorte tal på bundlinien. Vinderen i de første to måneder af 2006 er DR. De har stort set kapret alle Sky Radios lyttere til P4 og står for 75 pct. af al radiolytning i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien