Ny direktør vil gøre TV 2 mere kommerciel

MediaWatch

Tv-stationen TV 2, der torsdag fik ny adm. direktør, skal drives langt mere kommercielt fremover. Det mener den nye leder af Danmarks mest populære tv-station, Per Mikael Jensen. Han siger til Berlingske Tidende, at TV 2 i de kommende år i langt højere grad end i dag kommer til at producere programmer og indhold, der er tilpasset annoncørernes behov. Og det gælder både hovedkanalen og søsterkanalerne, Zulu, Charlie og on-demand-servicen Sputnik. Den 43-årige Per Mikael Jensen kommer fra en stilling som international chef i New York for gratisaviserne Metro. En af hans begrundelser for at tage jobbet er den store udfordring, der ligger og venter på reklame-tv de kommende år med on-demand-tjenester og digitale optagere, der kan sortere reklamer fra. Han ser især frem til at være med til at udvikle TV 2 netop nu, hvor store teknologiske og mediemæssige forandringer kommer til at ske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også