Medieudspil: Aflys TV 2 salg helt

MediaWatch

Konstellation af foreninger og råd leverer et klart alternativ og modspil til regeringens længe ventede medieudspil. Ikke alle har accepteret, at TV 2 skal sælges så snart det er muligt under hensyn til de verserende sager i EU, der har sat salget på hold. Public Service Rådet og de fire lytter- og seerorganisationer samt en række organisationer, der repræsenterer skaberne af kunst og kultur i de danske medier, har udformet et samlet alternativt medieudspil. Udspillet præsenteres på mandag, få uger før regeringen ventes at melde ud. Rådet og lytter/seerorganisationerne håber, at man i et kommende medieforlig tager skridtet fuldt ud og helt aflyser salget af TV 2. Hvis de statslige TV2-aktier overdrages til en stor mediekoncern, vil balancen på længere sigt kunne tippe, og en afvikling af TV2 til fordel for stadige markedskrav om mere plads til de private kommercielle kan ikke udelukkes, advarer de. Medieudspillet fra organisationerne anerkender, at TV 2 har vist økonomisk bæredygtighed og konkurrenceevne, men man hæfter sig ved, at det netop er sket uden overtagelse af en multinational mediekoncern. Man advarer mod, at TV 2 skal gå en lang, uvis periode i møde, og det foreslås at det kommende medieforlig sikrer tv-kanalens fremtid som en offentligt ejet public service-station med fuldt råderum over egen økonomi. Vælger politikerne i et kommende medieforlig alligevel at sælge TV2, bør det ske på en måde, der forhindrer et fuldt ejerskab. Der henvises til Norge, hvor loven om ejerskabsbegrænsninger inden for medieområdet er skruet sådan sammen, at en medievirksomhed kun kan eje 1/3 af medierne på et defineret mediemarked. Således ejer Schibsted / Egmont og A-pressen i Norge kun hver en tredjedel af aktierne i det norske TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også