Mænd og kvinder skal dele onlinemedie

MediaWatch

Mænd og kvinder er interesseret i hinanden, men kan der baseres et medie på, at de muligvis er nysgerrige på hinandens universer? Det tror et nyt online livsstilsmagasin. ZoomMagazine.dk er det første danske magasin på nettet, der tager konsekvensen af, at mænd og kvinder er nysgerrige på hinanden. ZoomMagazine.dk udkommer i to universer: En for kvinder og en for mænd på samme site. I artikler og temaer går sitet tæt på forskelle og ligheder mellem kønnene, og lader de 18-35-årige brugere og forbrugere komme til orde gennem indlæg, afstemninger og debat. Sitet satser på en integreret kombination af indhold, bannerannoncering og produkteksponering overbfor en forbrugsinteresseret læsergruppe. "Der bliver brugt store ressourcer på at skyde med spredehagl. Mange virksomheder overfører deres tv-reklamer direkte over i et banner, og ofte udnytter man ikke internettets potentiale fuldt ud," forklarer direktør Keld Pedersen til MediaWatch og uddyber det kommercielle potentiale: "Kombinationen af banner- og produkteksponering udnytter internettets muligheder for at introducere brugeren til flere fakta omkring et produkt." ZoomMagazine.dk oplyser, at man har mere end 12.000 brugere allerede før den egentlige lancering af ZoomMagazine.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også