Søndagsavisen takker nej til Dagsbrun

MediaWatch

Søndagsavisen afviser et samarbejde med en ny gratisavis, som planlægges af islandske Dagsbrun. Søndagsavisen er ifølge avisens adm direktør, Mads Dahl Andersen, blevet præsenteret for et tilbud om at deltage i projektet. Det er især Søndagsavisens distributionsnet, Forbruger-Kontakt, der ville være interessant for Dagsbrun. Det skriver Børsen. Men Mads Dahl Andersen mener ikke, at der vil være noget at hente, eftersom Dagsbrun planlægger, at den nye avis skal morgenomdeles til 500.000 husstande i Københavnsområdet. Søndagsavisens distributionsnet er imidlertid ikke gearet til tidlig omdeling, da man fortrinsvis har børn og unge ansat til opgaven. Hvis man skal have avisen lige så tidligt ud som de store dagblade, vil det kræve en langt dyrere distribution, lyder det fra Dahl Andersen. Alternativet til et samarbejde med Søndagsavisen vil være JP/Politiken eller Berlingskes Bladkompagniet. Og den mulighed vurderer Mads Dahl Andersen vil blive meget dyr for islændingene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også