Kreativ viral relancering af tv-serie

MediaWatch

En video med "The Simpsons" spillet af rigtige skuespillere er et skoleeksempel på effektiv viral markedsføring via internettet. Simpsons Live-videoen har ligget på hitlisterne hos YoTube og Google Video, som er sites hvor brugere kan udveksle og søge på videoer. Det er BSkyB, der sammen med sit reklamebureau, har produceret den kreative intro-sekvens med Simpson-familien. Filmen med de rigtige skuespillere er et trailerspot for en relancering af serien på Sky TV. Når den lanceres online, kommer der en diskussion mellem millioner af mennesker, siger BSkyBs kommunikationsdirektør Matthew Anderson til Reuters, ifølge Berlingske Tidende. Viral markedsføring på nettet via blogs, debatfora og e-mail udnytter, at magten ligger hos brugerne, ikke hos de virksomheder, der vil af med et budskab. Er reklamefilm af nogle minutters varighed underholdende nok, cirkulerer de på nettet via mail eller ligger på videoportaler, hvor de bliver nydt på linie med andre regulære underholdningsgenrer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også