Højesteretsdom støtter NTC

MediaWatch

TDC-ejerne Nordic Telephone Company (NTC) får støtte af en højesteretsdom i kampen mod mindretalsaktionærerne. I 1999 afsagde Højesteret den såkaldte Cevo-dom, og professor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen vurderer, at den hidtil upåagtede dom kan bruges i striden om TDC. Cevo-dommen fastslår, at den omstridte paragraf i aktieselskabsloven om vedtægtsbestemt tvangsindløsning af mindretalsaktionærer kan bruges, selv om det forrykker retsforholdet mellem ejerne i selskabet. Og dermed ryger den største mindretalsaktionær i TDC, pensionskassen ATP og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens argumenter om lighedsprincippet, mener Jesper Lau Hansen. Han erkender, at Cevo-dommen omhandler et kommanditselskab og ikke et aktieselskab, men højesteretsdommerne forholder sig også til aktieselskabers brug af paragraffen, og dermed blåstemples NTCs manøvre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også