Modestof tegner premiere på mobilportal

MediaWatch

Telias mobilportal åbner i dag for de voksne mobilbrugere, og annoncørerne er inviteret med. Den egentlig indholdspremiere på den nye Telia SurfPort sker under Metro Fashion Week, der afvikles fra den 29. marts til 2. april. Her kan alle mobilkunder hente modeugens program direkte ned på deres mobil og modtage dagens modetips. Det oplyser pressechef Rune Fick Hansen, Telia, til MediaWatch. Telia SurfPort imødekommer annoncemarkedets efterspørgsel på digitale muligheder. Portalen indeholder således tre forskellige markedsføringskanaler, som giver potentielle annoncører mulighed for at markedsføre sig bl.a. på forsiden, via tekst og bannere på Telia SurfPort. Alle kan besøge portalen, og gæsten behøver ikke at gøre noget aktivt - Telia SurfPort finder selv ud af, hvilken mobil kunden har. Og derfor bliver brugeren kun tilbudt netop det indhold, som passer til brugerens egen mobiltelefon. Telia ønsker på den måde at sikre, at folk ikke downloader indhold, som f.eks. spil, der ikke duer til deres mobil. Endelig er der på Telia SurfPort en feedback-funktion, hvor brugerne har mulighed for at melde tilbage med ønsker og forbedringer på portalen. Den funktion er oprettet fordi Telia gerne vil videreudvikle portalen sammen med brugerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også