Kenyansk avis tilbage på gaden efter angreb

MediaWatch

Den kenyanske avis Standard, der i går var hovedmålet for et formodet politiangreb på et stort mediehus, var tilbage på gaden fredag. I en stort opsat leder forsvarede avisen sine rettigheder og lovede at bekæmpe, hvad den kaldte et horribelt angreb på pressefriheden, skriver BBC. Avisens hovedkvarter blev torsdag angrebet af maskerede, bevæbnede mænd som angiveligt var politifolk. Der blev blandt andet ydet hærværk og brændt aviser af, mens en tv-station blev lukket. Diplomater fra omkring 30 lande har sammen med mediegrupper fordømt angrebet, som kenyansk politi forsvarede ved at sige, at avisen planlagde artikler, der truede den nationale sikkerhed. Desuden har tre journalister fra avisen været tilbageholdt i flere dage uden sigtelse, fordi de skrev kritiske artikler om landets præsident Mwai Kibaki. Kenyas inderigsminister, John Michuki forsvarede angrebet på mediehuset ved at kalde avisen for en slange, der skulle kvæles.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også